Anmeld skade

Bil

Anmeld skaden her. Du logger ind med dit NemID - på den måde kan vi guide dig gennem anmeldelsen hurtigt og sikkert.  
 

Anmeld online

Foto: Anmeld skade på din bil her - TJM Forsikring

Råd på vejen 

Hvad gør du efter et trafikuheld - og hvordan er du dækket for stenslag? Find svarene her.

Ring på 70 11 20 00, hvis du har brug for vejhjælp eller bugsering.

1. Ring til Tryg Vejhjælp døgnet rundt på 70 11 20 00.

2. Vores samarbejdspartner hjælper dig enten på stedet eller bugserer din bil væk. Du kan køre med autohjælpen tilbage eller få et lift til nærmeste bus eller tog.

3. Hvis din bil har brug for reparation, som er dækket af din kaskoforsikring, får du en gratis lånebil imens. Du skal bare bruge et af vores fordelsværksteder.

I tvivl om du har vejhjælp?
Log ind og tjek, om du har dækningen på din bilforsikring. Gå til Min side.  

Har du ’Friskade og Glas’ i din kaskoforsikring, dækker vi reparation af stenslag på din frontrude - skal ruden udskiftes, betaler du højst 1.500 kr. af reparationsprisen.


1. Begræns skaden, ved at sætte et rudeplaster eller alm. stykke tape på stenslaget. Det beskytter hullet mod snavs og fugt, indtil du (hurtigst muligt) kan få det repareret.

3. Bestil tid direkte hos Carglass og aftal om din rude skal repareres på værksted eller på fx dit arbejde. Husk at sig, du er kunde hos os.

Bestil tid

4. Når regningen skal betales, sørger værkstedet selv for at få udgiften godkendt hos os. Vi betaler regningen direkte til værkstedet og sender dig herefter et brev.

I tvivl om du har glasdækning?

Log ind og tjek om du har ’Friskade og glas’ på din bilforsikring. Gå til Min side.

1. Er du eller andre er kommet til skade, skal du kontakte politiet.

2. Er der andre involveret i ulykken (en modpart), skal du huske at få disse oplysninger:

  • Fulde navn og telefonnummer
  • Registreringsnummer (nummerpladen)
  • Det land bilen er registreret i (fx DK – står på nummerpladen)

3. Dokumenter skaden - brug gerne din mobil til at tage billeder af bilen. Er der vidner til uheldet, er det også godt, du får deres navn og telefonnummer, hvis der senere skulle opstå tvivl om ansvaret.

4. Anmelde skaden online på Min side. Her kan du uploade billeder og bilag undervejs, og vi sender en kvittering til din mail, når vi har modtaget din anmeldelse.

 

Er du kørt galt i din bil, uden at andre er involveret i ulykken, er der tale om et eneuheld. Uheldet kan fx skyldes isglatte veje. 

1. Hvis du selv er kommet til skade under et eneuheld, er du dækket, hvis du har købt tilvalgsdækningen ’Førerforsikring’ til din bil eller har en alm. ulykkesforsikring.

2. Har du haft andre med i bilen, som er kommet til skade, dækker din bils lovpligtige ansvarsforsikring.

3. Ring til os og anmeld skaden på 70 33 28 28 – vi rådgiver dig i dine muligheder for erstatning og tager hånd om det videre forløb.

I tvivl om din dækning?
Log ind på Min side og tjek, om du har ’Førerforsikring’ på din bilforsikring.

Skader der er sket på din parkerede bil.

1. Få et overblik over skaderne – tag gerne billeder med din mobil.

2. Anmelde skaden online på Min side. Her kan du uploade billeder og bilag undervejs, og vi sender en kvittering til din mail, når vi har modtaget din anmeldelse.

I tvivl om din dækning?

Log ind på Min side, for at se hvilke dækninger du har på din bilforsikring. Du kan også læse mere i betingelserne, der beskriver hvordan og hvornår vi dækker ved parkeringsskader.

1. Anmeld altid hærværk til politiet først. Du kan ringe 114 eller politianmelde her.

2. Er der tale om seriehærværk? Spørg politiet, når du anmelder. Måske har de fået flere henvendelser fra samme område.

3. Anmeld skaden online på Min side. Her kan du uploade billeder og bilag undervejs, og vi sender en kvittering til din mail, når du er færdig.

I tvivl om din dækning?

Log ind på Min side, for at se, hvilke dækninger du har på din bilforsikring. Her finder du også betingelserne, der beskriver hvordan og hvornår de dækker.

1. Start med at få et overblik over skadens omfang. Hvad er blevet stjålet? Kig efter tydelige tegn på indbrud og tag gerne billeder med din mobil.

2. Anmeld indbruddet til politiet ved at ringe til 114.

3. Du kan anmelde skaden online på Min side. Her kan du uploade billeder og bilag undervejs, og vi sender en kvittering til din mail, når vi har modtaget din anmeldelse.


Sådan dækker forsikringen
Det er din indboforsikring, der dækker dine ting, hvis du har haft indbrud i bilen. Penge stjålet fra din bil er ikke dækket.

1. Start med at melde bilen stjålet hos politiet. Det kan du gøre her.

2. Anmeld derefter tyveriet til os på 70 33 28 28. Vi skal bruge politiets journal-nr. til skadesanmeldelsen.

Få hjælp, hvis tingene ender i retten

Gennem din bilforsikring, er du dækket for retshjælp. Det betyder, at du kan få hjælp til at dække omkostningerne for visse retssager om private forhold – fx hvis du og en modpart ikke kan blive enige om skylden efter et trafikuheld.

1. Tal med en advokat
Retssager kan være svære at vurdere. Derfor er det altid en god idé, at du selv kontakter en advokat først og får vejledning i den konkrete sag. Du kan også ringe til advokathjælpen.

2. Ring til os
Hvis advokaten vurderer, at der er en sag, kan du ringe direkte til vores retshjælpsafdeling i Tryg forsikring. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os, hvis du er i tvivl.

Tryg retshjælp
Ring på 44 20 61 75
Alle hverdage fra 8.00-16.00

Her dækker forsikringen aldrig
Der er nogle særlige tilfælde, som din private retshjælpsdækning aldrig omfatter. Det gælder skattesager, inkasso- eller straffesager mod dig og sager, der omhandler dit erhverv.