Person låser bil
Mit TJM

Undgå tyveri og indbrud i bilen

Du kan her læse vores gode råd til at undgå tyveri og indbrud i bilen. Indbrud i bilen kan give skader på bilen, og du kan miste ting, som ligger i bilen. Hos os kan du både få en bilforsikring, som dækker bilen, og en indboforsikring, som dækker dine ting i bilen.

Læs her, hvad du skal være særlig opmærksom på ved tyveri fra bilen.

8 gode råd til at undgå indbrud i bilen

Udover at sørge for at have de rette forsikringer, er der flere ting, du også kan gøre for at forebygge tyveri af både din bil og de ting, du har i den.

Vi giver dig her 8 gode råd til at forebygge tyveri af og fra din bil.

1. Luk og lås bilen

Luk og lås alle døre, bagagerummet, vinduer og soltaget, når du ikke selv er ved bilen - også selvom du kun er væk fra bilen i kort tid.

2. Fjern synlige ejendele

Efterlad ikke noget i bilen, der kan friste, fx mobiltelefon, GPS, taske, bærbar pc, shopping poser eller pakker.

Gem evt. værdigenstande i handskerummet eller i et lukket bagagerum, hvis ikke du kan tage dem med. Tag penge, smykker og værdigenstande af guld eller sølv med dig, når du forlader bilen.

3. Efterlad ikke dine nøgler

Tag altid dine nøgler med dig og pas godt på dem - også selvom du kun forlader bilen et øjeblik.

4. Tænk over, hvor du parkerer

Tænk over, hvor du parkerer – vælg så vidt muligt steder med god belysning, og hvor mange mennesker går forbi.

5. Installér en startspærre

En startspærre er en anordning, der forhindrer start af motoren uden den nøgle, der hører til bilen, ved at spærre mindst 3 kredse, som er nødvendige for at starte motoren. 

Ved at installere en startspærre i din bil, gør du det meget vanskeligt for tyven at stjæle selve bilen.

6. Overvej evt. en bilalarm eller ratlås

Overvej at anskaffe et alarmsystem eller en ratlås.

Biler, der er udstyret med godkendte alarmer, udsættes sjældnere for tyveri og indbrud, end biler uden alarmer.

En anden måde at forebygge biltyveri på, er ved at anvende en ratlås, der låses fast på tværs af rattet, så det ikke kan drejes.

7. Overvej låsebolte

Montér låsebolte på fælgene, så de bliver sværere at stjæle.

8. Gem gaverne væk

Ved juletid går tyvene efter julegaver, som måtte ligge i biler. Indbrud i biler er et særligt stort problem i december.

Gem derfor altid gaver væk i bagagerummet, eller tag gaverne med dig, når du forlader bilen.

Hvordan dækker forsikringen ved indbrud i bilen?

Hvordan er det med indbrud i bil og forsikring? Hvordan er du egentlig dækket, hvis der sker et indbrud i din bil? Det kommer helt an på, hvad der er blevet stjålet, om bilen er blevet beskadiget, hvilke forsikringer du har, samt om generelle regler er overholdt. Det kan du læse mere om herunder.

Sådan dækker forsikringen

Skader på bilen i forbindelse med indbrud dækkes af bilens kaskoforsikring. Det kan for eksempel være ødelagte låse eller knuste ruder.

Kaskoforsikringen dækker også fast tilbehør til bilen, fx bilradio eller airbag.

Læs mere om vores bilforsikring

Bliver der begået indbrud i din bil, dækker forsikringen almindeligt indbo. Det vil sige, at hvis du får stjålet eksempelvis sko og tøj, er det dækket af din indboforsikring.

Læs mere om vores indboforsikring

Forsikring dækker ikke alt

Vær opmærksom på, at forsikringen ikke dækker alt, selvom bilen har været aflåst.

Kontanter, smykker, guld og sølv dækkes ikke, så tag altid den slags værdier med dig, når du forlader bilen.

Tyvetækkelige ting – dvs. ting, som tyven let kan sælge videre, fx pc’er, mobiltelefoner, fotoudstyr og ure - skal gemmes væk i et lukket rum, dvs. aflåst bagagerum, under bagagedække (hattehylde) eller i handskerum, så de ikke er synlige udefra. Bemærk, at det ikke er nok at gemme gaverne under sæderne eller lægge et tæppe over.

Vær særlig forsigtig med bilens registreringsattest

Nyere registreringsattester består af to dele – Del 1 og Del 2. Hvis du har begge dele liggende i bilen, svarer det på mange måder til at skrive din pinkode på dit dankort.

De to dele indeholder nemlig oplysninger, som tilsammen kan benyttes til at omregistrere bilen, hvis den bliver stjålet.

Når du kører på ferie, har du kun behov for registreringsattestens Del 1 – og det skal være originalen og ikke en kopi.

Del 2 skal du lade blive hjemme.

Vær dækket med en bil- og indboforsikring

Selvom du følger ovenstående råd og generelt er forsigtig, kan du stadig være uheldig at få stjålet din bil eller de ting, du har liggende i bilen. 

Derfor er det en rigtig god idé, at du sørger for, at du har de rette forsikringer.

Med vores kaskoforsikring til din bil, er selve bilen dækket, mens vores indboforsikring dækker de ting, du har i bilen.

Beregn pris på bilforsikring

 

Beregn pris på indboforsikring

Få et samlet tilbud på dine forsikringer

Ønsker du at få et samlet tilbud på dine forsikringer, sidder din forsikringstillidsmand, din personlige rådigver, klar til at hjælpe dig.

Bestil tilbud

Forsikringspakken

Det kan betale sig at samle dine forsikringer hos os

Når du samler dine forsikringer hos os, får du de bedste vilkår til den bedste pris - også selvom vi ikke har samlerabat. Derfor er vi kåret som Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. Ifølge Tænk sparer vores kunder op til 3.000 kr. om året på en forsikringspakke hos os.

Beregn pris her