Kvinde undersøger hvordan hun kommer af med skimmelsvamp
Mit TJM

Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig

Skimmelsvamp er irriterende og kan være en tilbagevendende hovedpine for mange. Der er ting, du selv kan gøre for at undgå skimmelsvamp. Læs de mange gode råd, og se hvad du kan gøre, og hvordan du er dækket som kunde i TJM Forsikring.

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvamp er en del af svamperiget, og der er dermed hverken tale om planter eller dyr. Skimmelsvampe lever af at omsætte organisk materiale. I naturen er det fx visne blade. I bygninger lever skimmelsvamp af træværk, tapet, lim, maling, kork og andre organiske materialer.

En forudsætning for at skimmelsvamp kan vokse og sprede sig i din bolig er høj fugtighed (mere end 75 % relativ fugtighed) på materialeoverflader, som har været fugtige over længere tid.

Skimmelsvamp formerer sig ved at udsende et stort antal sporer til luften. Sporerne findes overalt i naturen og dermed også i boliger.

Kilde: skimmel.dk

Hvornår opstår skimmelsvamp?

Skimmelsvamp opstår på grund af fugt, og derfor kan risikoen øges for skimmelsvamp efter en vandskade. Men du kan også sagtens have skimmelsvamp derhjemme, selvom du ikke har haft en skade.

Der kan være mange årsager til, at der er fugtigt i boligen. Fugten kan fx skyldes:

  • Dårligt indeklima - fx fordi der ikke bliver luftet tilstrækkeligt ud i boligen
  • Uhensigtsmæssig adfærd, fx at du tørrer tøj i boligen, undlader at lufte ud efter badet eller ikke tænder emhætten, når du laver mad
  • Utætte eller dårligt isolerede vinduer
  • Dårligt isolerede vægge, som giver kondens på kolde overflader
  • Et utæt tag
  • En vandskade, fx oversvømmelse eller et sprunget vandrør

Du kan undgå vandskade ved at få installeret en højvandslukke. Klimasikrer du dit hus med en højvandslukke eller pumpebrønd, får du rabat på din husforsikring hos os.

Læs mere om højvandslukke her

6 gode råd til at forebygge skimmelsvamp

1. Luft hyppigt ud

God, daglig udluftning er vejen frem til et sundere indeklima. Luft derfor ud i hjemmet dagligt, og især efter madlavning og badning. Luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter 3 gange dagligt.

2. Hold din bolig tør

Dette råd lægger sig i forlængelse af ovenstående. At holde din bolig tør er meget essentielt, hvis du vil forebygge skimmelsvamp. Bor du i en ældre ejendom, kan det være en god idé at investere i en luftfugtighedsmåler – og om nødvendigt en luftfugtighedsregulator.

3. Hæng dit våde tøj til tørre udenfor

Vådt og fugtigt tøj, der kommer lige fra vaskemaskinen, udgiver en masse fugt til din bolig, hvis du hænger det til tørre indenfor. Forsøg derfor så vidt muligt at tørre dit tøj udenfor. Har du ikke mulighed for udendørs tørring, bør du sørge for, at du lufter godt ud under og efter tørring.

4. Brug emhætten

Madlavning kan øge luftfugtigheden i din bolig, og det er derfor vigtigt, at du bruger emhætten, når du tilbereder mad på dit komfur. Åbn også gerne et vindue, når du laver mad på komfuret, og lad gerne din emhætte køre lidt tid efter, du er færdig med at lave mad.

5. Gør rent ofte

Skimmelsvamp har gode forudsætninger for at gro i støv, hvor der er tilstrækkeligt med fugt. Sørg derfor for jævnligt at tørre overfalder af og støvsug ofte og grundigt. Vær særligt opmærksom på fugtige rum og steder i din bolig – fx på badeværelset, langs ydervægge og i vindueskarme.

6. Hold øje med kolde ydervægge

I boliger af ældre dato eller med mangelfuld isolering er ydervæggene ofte betydeligt koldere end de øvrige vægge i boligen. Undgå derfor at placere møbler direkte op ad kolde ydervægge, da der her er gode forudsætninger for, at der kan gro skimmelsvamp. På den måde sikrer du god luftcirkulation og forebygger dannelse af kondens.

Hvordan fjerner jeg skimmelsvamp?

Hvis der opstår skimmelsvamp, skal du fjerne det hurtigst muligt. Det er vigtigt også at finde og fjerne årsagen til skimmelsvamp.

Et mindre angreb

Når væksten af skimmelsvamp kun dækker et lille areal, kan det fjernes ved afvaskning med et desinfektionsmiddel som fx Rodalon eller Hysan. Skrub grundigt, hvor det er nødvendigt for at få al skimmelvæksten af. Følg altid anvisningerne for produktet.

Det er fugten, du skal koncentrere dig om at få elimineret. Der kommer naturligvis fugt i badeværelset, men hvis du tørrer overflader af og lufter grundigt ud, bør det ikke være et problem. Men man kan ofte se angreb af skimmelsvamp, fx i fuger, hjørner og på lofter, vægge og gulve. Desuden findes der ofte skimmelsvamp i kanten ved ruderne på ældre vinduesrammer.

Læs evt. mere på www.skimmel.dk

Et større angreb

Dækker væksten af skimmelsvamp et større areal, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp hos en rådgiver.

Det er en god ide at få et firma med ekspertise i skimmelsvampe til at undersøge din bolig. Man kan ikke selv undersøge skjulte konstruktioner for skimmelsvamp.

Glade kunder

Danmarks mest tilfredse forsikringskunder

TJM Forsikring har igennem flere år haft Danmarks mest tilfredse forsikringskunder, bl.a. fordi rådgivning og kundeservice prioriteres højt. Det er vigtigt for os, at kunderne ser, at vi er der for dem, når skaden er sket, og de bliver mødt med omsorg og handling.

Beregn din pris

Forsikring og skimmelsvamp

Dækker min husforsikring skimmelsvamp?

Hos os vælger du selv, hvad din husforsikring skal dække, så du er sikker på, at få en husforsikring, som er tilpasset dine behov.

Husforsikringen dækker skader pga. skimmelsvamp, hvis skaden opstår som følge af en anden dækket skade, fx et sprunget rør eller en vandskade, der er en følge af skybrud, storm eller brand. Skimmelsvamp dækkes altså ikke, hvis skimmelsvampen opstår af sig selv, fx pga. manglende udluftning.

I vores Husforsikring Udvidet og Superpakke indgår dækningerne svamp og råd. Det betyder, at dit hus er dækket for skader på træværk efter aktive insekt- og svampeangreb, fx i de indvendige, skjulte trækonstruktioner, under gulvet, i luftet eller taget, samt rådskader på træ efter svampe eller bakterier, der ødelægger træet.

Skimmelsvamp nedbryder ikke træ og kan derfor ikke dækkes som en primær skade af husforsikringen, men kan dækkes som en følgeskade fra en anden dækket skade.

Vælg din pakke og bestil tilbud på husforsikring

Kan en skadessag genoptages, hvis du senere opdager en skjult følgeskade?

Hvis du opdager en hidtil skjult følgeskade i form af skimmelsvamp, kan du anmelde den til os.

Du skal kunne dokumentere, at skimmelsvampen er opstået som følge af en dækningsberettiget skade. Du kan med fordel kontakte et firma med forstand på skimmelsvamp, som kan vurdere, om skaden er en følgeskade fra en tidligere dækningsberettiget skade. Herefter vil vi kunne genoptage skadesbehandlingen.

Anmeld skade

Kunder i TJM får ekstra rådgivning

Vi står altid klar til at hjælpe dig med gode råd og vejledning. Har du en indboforsikring, har du også adgang til de mange Tryg Plus-fordele. En af fordelene er, at vi tilbyder hjælp til din bolig.

Med Tryg Bolighotline kan du altid få råd og hjælp til skader eller andre ting, der handler om vedligeholdelsen af din bolig.

Vores eksperter har byggeteknisk baggrund og er eksperter i at udbedre skader.

Du er meget velkommen til at kontakte dem – også hvis du er i tvivl, om der egentligt er tale om en skade.

Ring 40 32 90 48 eller

Læs mere om bolighotlinen

 

Ikke TJM kunde endnu?

Har du ikke en husforsikring hos os, så kan du nemt bestille et uforpligtende tilbud.

Bestil tilbud