Har du fået en skade?
Har du fået skader i forbindelse med tøbrud? Vi er klar til at hjælpe dig, hvis uheldet har været ude og smeltevandet er trængt ind.
Ser din regning anderledes ud end forventet? Afgifter til staten bliver opkrævet i januar. Alle forsikringsselskaber har pligt til at beregne, opkræve og viderebetale afgifter til staten. Derfor ser du ekstra posteringer på din regning i januar måned.
Læs mere om regning og betaling herHvordan forebygger jeg skader ved tøbrud?
Efter en periode med sne og frost er det vigtigt at være opmærksom på potentielle risici for tøbrudsskader, når det bliver lunere i vejret og sneen smelter. Smeltevand kan føre til vand- og fugtskader - læs mere om, hvordan du bedst forbereder dig mod tøbrud, forebygger tøbrudsskader, og hvad du kan gøre, hvis uheldet er ude.
Efter en længere periode med minusgrader, kan der nemlig opstå tøbrud, når temperaturen igen kommer over frysepunktet. Definitionen på tøbrud er, når frostvejr møder mildere vejr, og store bunker sne eller is smelter. Der er ikke en fast grænse for, hvor meget sne skal smelte og hvor hurtigt det skal ske.
Måske har du skovlet alt sneen til side for at gøre det nemmere at komme til, men når sneen bliver til vand, er det en del sværere at fjerne. Den sne og is, der stadig ligger tilbage, gør at vandet ikke nødvendigvis løber i de afløb, som skal lede vandet væk fra vores huse.
Kombinationen af den forøgede vandmængde og den nedsatte afløbskapacitet kan give vandskader, som typisk vil opstå i kælderen på især lidt ældre huse.
Man kan hurtigt tage nogle skridt mod at sikre sit hjem mod vandskade, når sneen smelter. Herunder får du hjælp til, hvordan du kan forberede dig og hvad du kan gøre, hvis smeltevandet alligevel truer.
Du kan selv gøre meget for at undgå skader i forbindelse med tøbrud. Vi anbefaler at rydde sne løbende, men vær opmærksom på, hvornår der varsles varmere temperaturer.
Når det bliver varmere i vejret, begynder istapper så småt at slippe taget og andre udhæng. Kom tøvejret i forkøbet og fjern istapper, så du eller andre ikke bliver ramt. Biler på gaden kan fx også blive ramt af istapper eller store mængder sne, der rutsjer ned fra stor højde fra hustagene.
Det kan være smart at være opmærksom på fygesne allerede før der varsles varmere temperaturer. Hvis det blæser meget under snevejr, kan det ske at sneen hvirvler rundt og finder sin vej ind i sprækker og hjørner af dit hus. Ofte kan det lægge sig på loftet.
Når tøvejret starter eller hvis loftet er lidt varmere end udenfor, er det derfor en god idé at fjerne sneen i god tid. På den måde beskytter du loftet og dit indbo ved at holde loftet tørt. Hold løbende øje med loftet over vinteren, særligt når der ligger sne udenfor.
Når det sner meget, kan sneen hurtigt samle sig i snedriver. Der kan også ligge bunker af sne efter man har skovlet sig en sti gennem sneen. Hvis bunkerne af sne ligger for tæt på husets facader og sokkel, er der risiko for, at der hurtigt trænger store mængder smeltevand ind i husets fundament. Det er derfor en god idé at skovle sneen væk inden tøvejret begynder.
Når sneen på dit tag smelter, har det brug for et sted at løbe hen. Hvis tagrenden og nedløbet er fyldt med løvfald, sne og skidt kan det have svært ved at løbe ordentligt væk. Hjælp smeltevandet på vej ved at holde tagrender, riste og brønde rene, så de er klar til at tage imod det ekstra vand.
Når tøvejret begynder, bør du først og fremmest holde øje med de ting, du har forberedt. Hvis du har lavet tætninger omkring vinduer, døre og kælder, bør du løbende tjekke, om disse tætninger holder.
Smeltevandet fra taget har brug for at løbe et sted hen. Hold derfor øje med, om der stadig er plads i tagrender og nedløb til, at vandet kan ledes væk. Måske er løvfald fra taget kommet med smeltevandet ned i tagrender eller riste. Derfor kan det være en god idé at gøre plads til vandet igen.
Hvis der er risiko for, at dine foranstaltninger ikke holder, kan det være smart at fjerne dine ting fra udsatte områder. Er du bange for at få vand i kælderen, kan du eventuelt hæve tingene fra gulvet og fjerne tæpper.
Når tøvejret er ovre og sneen er stoppet med at smelte, kan du tage bestik af situationen. Du bør kigge efter om:
Hvis tøvejret bliver erstattet af frostvejr igen kan du pludselig stå med en masse smeltevand, der kan blive til is. Derfor kan det være en god idé at pumpe vandet væk eller at grave render, som kan hjælpe med at lede smeltevandet væk fra huset. Så undgår du islag og den risiko der følger, når underlaget er glat.
Hvis smeltevandet trænger ind i soklen eller andre dele af huset, og det herefter begynder at fryse igen, kan det slå revner. Det kan ske, fordi vand udvider sig, når det fryser til is. Sørg derfor hurtigst muligt for at lede vandet væk, når der stadig er risiko for frostgrader.
Er tøbruddet kommet hurtigere end du forventede eller har du måske været væk imens vejret blev varmere? Vi er klar til at hjælpe dig, hvis uheldet har været ude og smeltevandet er trængt ind.