Vælg, hvordan du ønsker at være dækket

Uanset hvilken pakke, du vælger, får du en solid husforsikring, der dækker både hus og have.

  • Super
  • Udvidet
  • Basis

Få tryghed i et klima i forandring med en Bedst i test husforsikring

Vi er utrolig stolte af, at vi for tredje år i træk er kåret som Bedst i test på husforsikring af Forbrugerrådet Tænk. Forbrugerrådet Tænk begrunder det med, at vi i TJM Forsikring kan tilbyde markedets billigste husforsikring og med en god dækning. Den forsikrer fx dit hjem mod klimarelaterede skader som storm og skybrud, og andre af livets uforudsete hændelser. Vælg tryghed og kvalitet - uanste vejret. Se i videoen vores kunder og rådgivere sætte ord på TJM oplevelsen.

Bestil tilbud

Husforsikring til dit behov

Leder du efter en villaforsikring? I TJM Forsikring har vi en husforsikring, der gælder for de fleste typer af huse – også villaer: parcelhuse, villahuse, rækkehuse og enfamiliehuse. Bestil et tilbud, så finder vi en god pris til dig - uanset hvilket hus, du bor i.

Bestil tilbud

Fordele med vores husforsikring

Hjælp til at forebygge skader

Vi vil gerne hjælpe dig med at forebygge skader eller minimere deres omfang. Derfor får du fri adgang til vores Bolighotline, når du har en husforsikring hos os. Læs mere om Bolighotline her

Gratis rottespærre

Køber du superpakken følger der en gratis rottespærre med inklusiv montering af vores autoriserede samarbejdspartner. Den hjælper dig med at forebygge rotteangreb fra kloakken. Læs mere om rottespærre her

Få rabat ved klimasikring

Du kan undgå vandskade ved at få installeret et højvandslukke, pumpebrønd eller vandalarm. Klimasikrer du dit hus med et højvandslukke, pumpebrønd eller vandalarm kan du få rabat på din husforsikring hos os.

Forebyggelseshus

Vildt vejr forårsager årligt mange skader hos husejerne

Mere end hver tredje dansker bekymrer sig om skader på deres egen bolig, som følge af vildere vejr. Det viser rapporten ”KlimaTryg Fremtid”, der er udgivet af Tryg Forsikring i 2025.

Og læser man ind i de faktiske opgørelser af vejrrelateret skader er bekymringen desværre ganske berettiget.

Bekymrer du dig også for skader i hus og have? Og har du husket husforsikringen?

Efter storme og skybrud er der ofte ekstraordinært travlt hos vores skadebehandlere, fordi mange kunder kontakter os samtidig med akutte skader. Samtidig ser vi, at de stadig mere intense vejrhændelser stiller større krav til både bygningers robusthed og den løbende sikring af ejendomme. I mange tilfælde kan forebyggende tiltag og korrekt vedligeholdelse være afgørende for at begrænse omfanget af skaderne.

Casper Frisk Vorum-Petersen
Direktør i Skade
Få gode råd i TJMs forebyggelseshus
40.000
skybrudsskader

blev anmeldt til de danske forsikringsselskaber fra starten af 2023 til slutningen af 2025.

80.000
stormskader

blev anmeldt til de danske forsikringsselskaber fra starten af 2023 til slutningen af 2025.

12.501
husskader

blev anmeldt og håndteret af TJM Forsikrings Skadeafdeling i 2025.

Spørgsmål og svar

Hvad dækker en husforsikring?

Husforsikringen bliver også kaldt boligforsikring, villaforsikring og ejendomsforsikring - hos os dækker husforsikringen over alle disse navne. En husforsikring dækker selve din bolig modsat en indboforsikring, som dækker dine ting i din bolig.

Dit husejeransvar er dækket: Husforsikringen dækker, hvis nogen fx falder på dit fortov og kræver erstatning, fordi du ikke har ryddet sne.

Husforsikringen dækker dit hus hele vejen rundt ved skader efter fx brand, storm, regn, tyveri eller hærværk. Husforsikringen dækker også andre bygninger på din grund, fx udhus, garage, carport, udendørs spabad eller terrasseoverdækning. Og så kan du tilvælge de dækninger, du ønsker.

Læs mere om, hvad husforsikring dækker her

 

Hvad dækker en husforsikring ikke?

Der er en række situationer, hvor husforsikringen ikke dækker. Du kan læse de fulde betingelser i din forsikringspolice. Fx dækker husforsikringen ikke:

  • Skader på dit indbo - her dækker Indboforsikringen. For at husforsikringen dækker, skal bygningsdelen være fastmonteret på huset.
  • Skader, der opstår som følge af udførelsesfejl, fejlmontering, materialefejl eller fejlkonstruktion.
  • Skader lavet af husdyr, fx hunde og katte.
  • Skader, der sker på grund af manglende vedligeholdelse.
  • Ting, der i forvejen er dækket af garanti eller serviceordninger.

For at få det fulde overblik over, hvad forsikringen omfatter, og hvilke situationer der ikke er dækket, er det vigtigt at gennemgå forsikringsbetingelserne og eventuelle tilvalgsdækninger.

Eksempel på en dækket skade: Brand opstår efter kortslutning og forårsager skade, vil typisk være dækket.

Eksempel på en ikke-dækket skade: Revner som skyldes konstruktionsfejl, vil typisk ikke være dækket.

Hvad koster en husforsikring?

Husforsikringens pris afhænger af, hvilken dækning du ønsker. Vælg din pakke ovenfor og bestil et tilbud. Du kan vælge at betale din forsikring månedligt i stedet for en gang om året. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.

Hvilken husforsikringspakke skal jeg vælge?

Når du køber husforsikring hos os, skal du vælge den pakke, der passer bedst til dig.

Basispakken

Basispakken er til dig, der vil have en solid grunddækning. Med basisdækningen er du dækket hvis du får en skade efter bl.a. brand, direkte lynnedslag og el-skader.

Forsikringen dækker også skader ved fx storm og skybrud, tyveri og utætheder i skjulte rørinstallationer i huset eller i kloakrøret ud til vejen. Herudover dækker husforsikringen også glas og sanitet, fx ved ridser eller brud.

Den udvidede pakke

Med den udvidede pakke får du en bredere dækning, hvis du får skader på huset. Du er dækket med alt fra basispakken, og herudover også ved insekt- og svampeangreb, råd i træ og hvis der trænger vand ind og kan gøre skade på dit hus, fx gennem væggen eller op gennem gulvet.

Superpakken

Superpakken dækker alt fra den udvidede pakke og mere til. Den er derfor til dig, der ønsker at være dækket hele vejen rundt. Med superpakken er du dækket ved fx hærværk, funktionsfejl på hårde hvidevarer, skader lavet af skadedyr og hjælp til at begrænse en akut skade som fx at få fældet et akut beskadiget træ, der kan vælte ned i dit hus.

Kan jeg købe en husforsikring uden selvrisiko?

Ja, hos TJM vælger du selv, om du vil have en selvrisiko. Prisen på forsikringen bliver dog billigere, hvis du vælger en selvrisiko. Det betyder, at du selv betaler en del af skaden – resten betaler vi.

På synlige rådskader betaler du dog 1/3 af skadeudgiften.

Er det lovpligtigt at have en husforsikring?

Det er ikke lovpligtigt at have en husforsikring. Men hvis du låner penge til dit hus, kræver realkreditinstituttet, at du som minimum har forsikret dit hus mod brand. Derudover kan en husforsikring sikre dig i tilfælde af skader på huset, som kan ende med at være dyre uden en husforsikring – det kan fx være skader på elektriske installationer eller som følge af stormvejr.

Hvilke betingelser gælder for min forsikring?

På hjemmesiden viser vi altid den nyeste version af vores forsikringer. Du kan altid se, hvad der gælder for netop din forsikring ved at logge på Min Side. Her finder du de betingelser, der gælder for dig.

Stopper min husforsikring automatisk, når jeg sælger mit hus?

Nej, din husforsikring stopper ikke automatisk, når du sælger dit hus. Når du sælger din bolig, skal du fortælle din ejendomsmægler, hvor du har din husforsikring, og at den skal opsiges. Herefter er det købers forsikringsselskab, der opsiger din husforsikring på det gamle hus.

Når opsigelsen fra det andet forsikringsselskab er modtaget, sletter vi din husforsikring pr. overtagelsesdatoen.

Er mit solcelleanlæg dækket af husforsikringen?

Ja, dit solcelleanlæg er dækket af husforsikringen, så du skal ikke købe ekstra forsikring.

Læs mere i vores betingelser

 

Hvad gør jeg, når jeg køber eller bygger nyt hus?

Er du i gang med at købe et hus, er du meget velkommen til at kontakte os og få en snak om husforsikring og et uforpligtende tilbud.

Find en rådgiver her

 

Skal mit hus besigtiges, før jeg køber en husforsikring?

I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at besigtige dit hus, for at købe en husforsikring.

Alder og konstruktion kan gøre, at visse dækninger ikke tilbydes, eller først kan tilbydes efter en besigtigelse.

Hvad hjælper Bolighjælp mig med?

Bolighjælp hjælper til at forhindre eller begrænse udviklingen af en akut skade på dit hus eller i din have. Med dækningen Bolighjælp hjælper vi dig med væltede træer, bekæmpelse af hvepsebo og andre praktiske ting ved dit hus, som begrænser eller forhindrer større skader.

Du får samtidig adgang til Bolighotline, som en direkte linje til rådgivning om skader og vedligeholdelse i hjemmet.

Se, hvad vores kunder siger

Relaterede artikler
Læs mere om huse og husforsikring

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med den rette husforsikring, men også med hjælpsomme råd og informationer om huse og husforsikringer. Læs mere herunder:

  • Hvad dækker en husforsikring?
  • Hvad koster en husforsikring?
  • Vores husforsikring vinder Bedst i Test
  • Snerydning og vejsalt
  • Sne og snestorm
  • Gode råd til Nytår
  • Forebyg vandskader
  • Forebyg skimmelsvamp
  • Undgå råd og svamp
  • Skadedyrsbekæmpelse
  • Rottebekæmpelse
  • Storm og stormskader
  • Stormflod og stormflodsskader
  • Skybrud og skybrudsskader
  • Gode råd ved tøbrud
  • Skjulte installationer
  • Ejerskifteforsikring
  • Undgå brand i hjemmet
  • Undgå indbrud
  • Undgå skader i haven
  • Gode råd til at forebygge skader ved oversvømmelse
  • Forsikring ved lynnedslag
  • Til- og ombygning på hus

 

Betingelser og fakta

Betingelserne her på siden er vores nyeste version 25T7, som vi bruger ved oprettelse af nye forsikringer. På din forsikringsaftale står et nummer på 3 cifre og et bogstav. Dette angiver det specifikke sæt forsikringsbetingelser. Tidligere versioner finder du i vores arkiv.