solsikkeprogram
Kontakt

TJM er en del af Solsikkeprogrammet

- mere ro og tid, når du ringer om forsikringer

 

Som en del af Solsikkeprogrammet, vil du som kunde hos os få muligheden for at vise os, at du har et usynligt handicap og har særlige behov, som vi skal tage hensyn til, når du tager kontakt til os. Det kan eksempelvis være behov for ekstra forståelse, støtte, tid, tålmodighed, ro eller hjælp.

Ring til os på Solsikkelinjen

+45 70 20 94 00

Mere ro og tid, når du ringer om forsikringer.
Ekstra hjælp, hvis du har behov.

Få hjælp, hvis du har særlige behov

1 ud af 5 danskere har et handicap – 80 % af dem har et usynligt handicap. At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende, men andre mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, du står i, simpelthen fordi dine udfordringer ikke kan ses.

Usynlige handicap kan fx være

  • Høre-og synsnedsættelse
  • Angst, PTSD, depression
  • Kroniske smerter
  • Stammen
  • Autisme 
  • ADHD

Vi ved, at det kan være stressende at få behandlet skader og købe forsikringer, og mange kan have behov for særlig ro og hjælp i fx samtaler om forsikringer. Derfor ønsker vi at gøre det lettere og mere overskueligt at tage kontakt til os. Du har derfor mulighed for at ringe til os på Solsikkelinjen ovenfor. På den måde viser du, at du kan have brug for lidt mere tålmodighed, tid eller ekstra hjælp.

"I TJM Forsikring værner vi om nærværet i relationen til vores kunder, da vi tror på, at det er med til at sikre den allerbedste rådgivning og kundeoplevelse. Derfor er det helt i tråd med vores værdisæt, at vi nu er en del af Solsikkeprogrammet, så vi bliver endnu bedre til at imødekomme det enkelte menneske med udgangspunkt i, hvem det er, og hvad det præcis har brug for"

- Marie-Louise Rahbek, adm. direktør og CEO for TJM Forsikring

Ekstra tålmodighed

Hvis du har brug for ekstra støtte, når du ringer om dine forsikringer, er du velkommen til at ringe til vores Solsikkelinje på 70 20 94 00. På Solsikkelinjen har vores medarbejdere fået træning i at give dig ekstra hjælp og støtte.

Nummeret giver dig ingen særlige rettigheder. Men hvis du har behov for mere tålmodighed og hjælp end andre, er du velkommen til at bruge Solsikkelinjen.

En del af solsikkeprogrammet

Vores Solsikkelinje er en del af Solsikkeprogrammet, som står bag Solsikkesnoren. Solsikkesnoren kan du tage om halsen, hvis du har et usynligt handicap, og har behov for at gøre dit handicap synligt, så der kan blive taget hensyn til dig.

Spørgsmål og svar om Solsikkeprogrammet

Hvad er Solsikkeprogrammet og hvem står bag?

Solsikkeprogrammet og Solsikkesnoren blev skabt tilbage i 2016, da Gatwick Lufthavn i London ønskede at finde ud af, hvordan de kunne give passagerer med usynlige handicap en bedre og mere tryg rejseoplevelse.

Solsikkesnoren blev udviklet for at gøre det usynlige synligt og derved nemt signalere til personalet i lufthavnen, at bæreren kan have brug for mere tid, tålmodighed eller hjælp undervejs i lufthavnen.

Solsikkeprogrammet og Solsikkesnoren blev modtaget særdeles positivt af brugerne og er siden blevet udbredt til mange andre lufthavne og mange andre brancher.

Solsikkeprogrammet og Solsikkesnoren er ejet af Hidden Disabilities Sunflower, der har base i Storbritannien.

Hvordan hjælper Solsikkelinjen/snoren?

Når du tager kontakt til os eller besøger TJM Forsikring, vil du opleve at medarbejderne vil være ekstra opmærksomme på at få givet dig den rette hjælp.

Er jeg kvalificeret til at bruge Solsikkelinjen/snoren?

Der findes ingen liste over usynlige handicap. Hvis du oplever at have brug for mere tid, tålmodighed og hjælp end andre, og du føler, at det vil hjælpe dig at bruge Solsikkelinjen/snoren, så skal du gøre det. Solsikkelinjen/snoren giver dig ingen særlige rettigheder. Den viser os bare, at du kan have brug for lidt ekstra hjælp, støtte, tålmodighed eller tid.