Forsikret familie

Livsforsikring vs ulykkesforsikring - hvad er forskellen?

Mange forventer, at forsikringen betaler i tilfælde af død. Men mange har ikke den korrekte forsikring. Hvad er forskellen mellem en ulykkesforsikring og en livsforsikring? Det kan du læse mere om her.

Har du den rigtige forsikring?

Mange tror, at en ulykkesforsikring og en livsforsikring dækker det samme. Men det gør de ikke. De fleste tror, at det er tilstrækkeligt at tegne en ulykkesforsikring med dækning ved død.

Den helt grundlæggende forskel på en ulykkesforsikring og en livsforsikring er, at ulykkesforsikringen kun udbetaler dødssummen, hvis man dør ved et ulykkestilfælde. Men ikke hvis man dør af andre årsager.

En livsforsikring derimod udbetaler erstatning til dine efterladte i tilfælde af din død, uanset hvad årsagen er.

En livssforsikring og en ulykkesforsikring dækker altså i forskellige situationer og udbetales efter forskellige principper. En livsforsikring kan derfor ikke erstatte en ulykkesforsikring - og det samme gælder omvendt.

Sådan hjælper ulykkesforsikringen

Ulykkesforsikringen er en grunddækning i vores personforsikring. Ulykker kan give dig varige mén, som kan ændre dit liv. Personforsikringen/ulykkesforsikringen kan være med til at løse de økonomiske problemer, som en personskade kan medføre.

Du kan både få hjælp her og nu, fx hvis du brækker et ben eller bliver alvorligt syg. Du kan også være dækket, hvis du får brug for hjælp til fx tandlægeregningen, en psykolog, fysioterapeut eller kiropraktor.

Læs mere om ulykkesforsikring og beregn pris her

Varige mén og dødsfald

Når du køber din ulykkesforsikring, aftaler du med dit forsikringsselskab, hvor stor forsikringssummen skal være, hvis du bliver invalid fra 5-100 procent. Lige såvel hvordan du skal være dækket i tilfælde af død, som følge af ulykke.

TJM Forsikring giver dig erstatning ved varige mén fra 5 % méngrad og op – også ved sportsskader eller hvis du kommer til skade på din motorcykel. Og vi hjælper dig også med fysiske behandlinger.

Læs mere om mén, méngrad, forsikringssum og erstatning

Hvad er en dødsfaldssum?

Personforsikringen i TJM Forsikring indeholder en Dødsfaldsdækning - denne sikrer en erstatning til dine efterladte, hvis du skulle dø som følge af en ulykke. Der er som standard en dødsfaldssum på 50.000 kr. til udbetaling - for voksne over 18 år kan denne hæves op til 5 millioner.

For børn eksisterer der ikke en dødssum, men en begravelseshjælp på 50.000 kr., og den kan ikke hæves eller fjernes.

Køb en personforsikring her

Bedst i test på ulykkesforsikring

Vi vinder Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk

Vi er stolte af, at vores ulykkesforsikring er blevet kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. Ifølge forbrugertesten, får du markedets billigste ulykkesforsikring med en god og fornuftig dækning.

Læs mere om testen

Sådan hjælper livsforsikringen

De fleste danskere vil gerne sikre deres nærmeste økonomisk i tilfælde af død. Med en livsforsikring vil din familie få en sum udbetalt, hvis du dør, inden du går på pension. På den måde sikrer du, at de ikke behøver bekymre sig om økonomien i en svær tid.

En livsforsikring udbetaler erstatning til dine efterladte i tilfælde af din død, uanset hvad dødsårsagen er. Det er derfor en god idé at tegne en livsforsikring, der dækker både ved død som følge af sygdom og ulykke.

Den billigste form for livsforsikring er en gruppelivsforsikring, og ofte kan du tegne en gennem din bank, fagforbund eller i et pensionsselskab.

Dobbeltforsikring

Du bør være i mange tilfælde være opmærksom på, om du er dobbeltforsikret. Det vil sige, at du betaler for to forsikringer, som dækker de samme situationer. Det følger af forsikringsaftaleloven, at du kun kan få erstattet et tab én gang.

For ulykkes-/personforsikringer kan du godt få udbetalt en forsikringssum fra to eller flere forsikringer for samme personskade.

Eksempel: Har du både en kollektiv ulykkesforsikring gennem din arbejdsplads og en personforsikring i TJM, vil du altså blot få flere penge udbetalt ved varigt mén eksempelvis.

Vi hører desværre ofte om personer, der er underforsikret, når de kommer til skade og får varige mén. Din dækning gennem en kollektiv ulykkesforsikring på din arbejdsplads er muligvis ikke tilstrækkelig økonomisk støtte, og derfor anbefaler vi altid, at du taler med en forsikringsrådgiver.

Få et forsikringstjek og tal med din forsikringstillidsmand, din personlige rådgiver, i TJM, som sikrer at du hverken er dækket for meget eller for lidt.

Bestil et forsikringstjek her

3 gode fordele ved personforsikringen

Beregn din pris her
Farlig sport og MC er også dækket
Du er sikret, når du dyrker det, vi kalder farlig sport, fx springer i faldskærm. Det gælder både i Danmark og på rejser i hele verden i op til 12 måneder. Du skal heller ikke betale ekstra, når du kører motorcykel - både i Danmark og i udlandet.
Lægehotline
Vælger du en Superpakke, får du adgang til lægehjælp via din telefon - og det koster dig ikke noget at benytte denne service.
Online fysioterapi
Som alternativ til fysioterapi på klinik, kan du vælge online videokonsultationer med erfaren fysioterapeut, og få adgang til skræddersyet videoguidede øvelser via træningsapp.