Kvinde undersøger méngrad
Ulykkesforsikring

Hvad er mén, méngrad, forsikringssum og erstatning?

Mangler du en god ulykkesforsikring? Hos os hedder den Personforsikring og den er Anbefalet af Forbrugerrådet Tænk - beregn din pris her:

Der er mange fagudtryk i forsikringsbranchen og ord, der kan være svære at forstå - gode eksempler herpå er "mén", "méngrad", "erstatning" og "forsikringssum". Det er alle sammen ord, der typisk sættes i forbindelse med en ulykkesforsikring. Og her er mange tit også i tvivl om, hvad der defineres som en ulykke.

Hvad er en ulykke?

En ulykkesforsikring dækker, hvis du kommer ud for en ulykke. Men hvad er en ulykke?

Ved et ulykkestilfælde forstår vi i forsikringssammenhæng en pludselig hændelse, der fører til personskade. Det kan fx være i forbindelse med skub og påkørsel, og det kan være ved glid, snublen eller fald. Årsagen til ulykken kan også være, at du får et ildebefindende eller besvimer.

Hvad betyder "Varigt mén"?

En ulykke kan give os varige fysiske eller psykiske mén, hvilket betyder, at ulykken har medført permanente skader.

Disse forsikringer dækker varige mén, dvs. blivende skader, som ikke forsvinder med tiden:

  • Børneforsikring og Ulykkesforsikring/Personforsikring: Vores børneforsikring og ulykkesforsikring/personforsikring dækker varige mén, som er opstået som følge af en ulykke. Forsikringerne indeholder også en række andre dækninger.

Du kan få mere eller mindre alvorlige varige mén, hvilket blandt andet defineres af din "méngrad".

Med vores ulykkesforsikring/personforsikring er du dækket allerede ved en méngrad på 5 %.

Læs mere om vores børneforsikring

 

Læs mere om vores personforsikring

Hvad betyder "Méngrad"?

Ved méngrad forstås skadens grad af alvorlighed - altså vurderer man den blivende skades (det varige méns) alvor i forbindelse med udbetaling af erstatning efter en ulykke.

Méngraden fastsættes på en skala fra 0-100 %, og jo højere méngrad du får, jo højere en erstatning vil du også få udbetalt.

Vores forsikringer dækker fra en méngrad på 5 % og op.

Normalt fastsættes méngraden først efter 12 måneder, så kroppen har haft tid til at regenerere, og man derfra kan vurdere, hvor meget mengraden skal fastsættes til.

Læs mere om vores personforsikring

Méngraden beregnes ud fra méngradstabellen

Det er ikke TJM Forsikring, der fastsætter hvor meget mengraden er på - det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har lavet både en méngradstabel og en méngradsberegner i forhold til arbejdsskader, som vi tager udgangspunkt i, når vi beregner hvilken størrelse erstatning, du skal have.

Udover méngradstabellen, tager vi også dine lægelige oplysninger med i vores beregninger.

Se den vejledende méntabel her

Hvad betyder "Forsikringssum"?

Når du køber en personforsikring/ulykkesforsikring, skal du samtidig vælge din forsikringssum for varigt mén og dødsfaldssum.

  • Forsikringssummen er den maksimale erstatning, du får udbetalt, hvis du får mén efter en ulykke.
  • Dødsfaldssummen er det beløb, som dine efterladte får udbetalt, hvis du dør ved en ulykke.

Forsikringssummen er som standard 1,3 mio. kr. Du kan dog selv vælge, hvor meget du ønsker at være dækket, men vi anbefaler en forsikringssum på 1,3 mio. kr.

Du kan vælge at være dækket fra 1/2 mio. kr. op til 5 mio. kr. – jo større sum du vælger, jo bedre dækning får du.

Dødsfaldssummen kan vælges fra 50.000 kr. op til 5 mio. kr. For børn under 1 år er dødsfaldssummen fast på 50.000 kr.

Hvad betyder "Erstatning"?

En erstatning er det beløb, som gives af forsikringsselskabet i godtgørelse for varigt mén på 5 % og op. Erstatningen for varigt mén beregnes ud fra méngraden og din forsikringssum.

Forsikringssummen er den maksimale erstatning, du får udbetalt, hvis du får mén efter en ulykke - dvs. hvis du får en méngrad på 100 %. Du vælger selv forsikringssummen, når du køber forsikringen.

Fx hvis du har en forsikringssum på 1 mio. kroner, og du efter et biluheld brækker en arm med en fastsat méngrad på 5 %, så udbetaler din forsikring en erstatning på 5 % af din forsikringssum på 1 mio. kr. - altså ville du få en erstatning på 50.000 kr.

Med en personforsikring hos os får du udbetalt en dobbelterstatning, hvis du får et varigt mén på 30 % eller derover.

Ulykkesforsikringer hos os er med heltidsdækning. Du behøver derfor ikke tage stilling til, om du har brug for en heltids- eller fritidsdækning. Vi dækker dig altid, både i fritiden og på dit arbejde. Det betyder, at du både kan få en ménerstatning fra arbejdsgivers forsikring (hvis du har sådan en), og fra din egen ulykkesforsikring.

Få en ulykkesforsikring her

Vil du vide mere om erstatning og skat? Så kan du læse mere herunder:

Læs mere om erstatning og skat

Foto til Tryg Pårørende

Tryg pårørende - hjælper dig, der hjælper en anden

Som noget nyt hjælper personforsikringen, hvis du bliver pårørende til en alvorligt syg. Med Tryg Pårørende får du støtte, rådgivning og mulighed for at købe ekstra hjælp og pleje i hjemmet.

Læs mere om Tryg Pårørende

3 gode fordele ved personforsikringen

Beregn din pris her
Farlig sport og MC er også dækket
Du er sikret, når du dyrker det, vi kalder farlig sport, fx springer i faldskærm. Det gælder både i Danmark og på rejser i hele verden i op til 12 måneder. Du skal heller ikke betale ekstra, når du kører motorcykel - både i Danmark og i udlandet.
Lægehotline
Vælger du en Superpakke, får du adgang til lægehjælp via din telefon - og det koster dig ikke noget at benytte denne service.
Online fysioterapi
Som alternativ til fysioterapi på klinik, kan du vælge online videokonsultationer med erfaren fysioterapeut, og få adgang til skræddersyet videoguidede øvelser via træningsapp.