Få gode råd til trampolin sikkerhed
Trampoliner er desværre også skyld i mange ulykker i haven. Årsagen er oftest trampolinens stand, eller hvordan børnene bruger den. Så giv trampolinen et sikkerhedstjek, og husk børnene på de gode hopperåd.
Sådan kan du undgå skader i haven
Hvert år ender ca. 9.000 danskerne på skadestuen efter ulykker med havearbejde. Og 10 % af haveulykkerne fører til akut indlæggelse. Det viser statistikker fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. Derfor har vi samlet vores bedste råd til sikkert havearbejde - så du kan undgå skader i haven.
Kommer du galt af sted, kan din ulykkesforsikring hjælpe dig. Få et forsikringstjek og få styr på forsikringen.
Der er rigtig mange, der hvert år kommer til skade ved fald fra stiger, og når de bruger elektriske redskaber som hækkeklippere, plæneklippere og motorsave. Lige såvel er trampolinskader også hyppige. Langt de fleste skader sker i perioden april-august. Det viser en undersøgelse over ulykker i haven, som Odense Universitetshospital har lavet siden 2010.
Så der er god grund til at være forsigtig, når du starter havearbejdet i foråret.
Mænd er en udsat gruppe, når det gælder havearbejde og ulykker - næsten dobbelt så mange mænd kommer til skade i den forbindelse sammenlignet med kvinder. Det er oftest de 30-69-årige, der må en tur omkring skadestuen efter at have lavet havearbejde.
Kilde: Beregnede tal på baggrund af data fra Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital.
Vedligehold dit haveudstyr. Ændr ikke på eller pil ved sikkerhedsanordninger (ved fx at sætte tape på, så havemaskinen ikke afbrydes automatisk, når du slipper med hænderne).
Stop/sluk for hække- eller plæneklipperen, når du fjerner hække-, gren-, eller græsaffald.
Læs brugsanvisningen til motorsave og andre motoriserede haveredskaber, før du går i gang med arbejdet. Få gerne instruktion af en person, der har erfaring med en motorsav.
Få professionel hjælp til opgaver, som du ikke er tryg ved selv at varetage (fx betjening af en motorsav eller at fælde et træ).
Pas på med sløve, men stadig skarpe redskaber.
Arbejd ikke fra højder, hvor du kan falde ned og påføre dig brud. I en del ulykker falder folk ned fra en stige eller vælter med den under havearbejdet.
Stil stigen stabilt og udfør ikke arbejde på den højere end maks. 5 meter målt fra underlaget til det trin, du står på. Stil dig aldrig på stigens 3 øverste trin. Få hjælp af en person, der kan sætte en støttende fod på nederste trin af stigen, når du arbejder i højden.
Beskyt dine øjne med beskyttelsesbriller (som ved fyrværkeri nytårsaften), når du fx klipper hæk eller beskærer træer og buske.
Brug sikkerhedsudstyr, når du arbejder med motoriserede/elektriske haveredskaber. Fx sikkerhedsbukser, sikkerhedssko, sikkerhedshandsker, hjelm og høreværn.
Pas godt på kroppen og især ryggen - stræk dig ikke for langt, og pas på ikke at løfte for tungt. Husk at variere arbejdet i løbet af dagen, og hold pauser undervejs.
Kilde: Videncentret Bolius
Mangler du en ulykkesforsikring eller er du i tvivl om, om du er godt nok dækket under dit havearbejde? Du kan altid tjekke din forsikring på Min side eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til dine forsikringer.
Kommer du til skade i haven, kan ulykkesforsikringen hjælpe dig og fx dække regningen fra fysioterapi eller kiropraktor. Ulykkesforsikringen kan også give dig erstatning, hvis dit uheld i haven er så alvorligt, at det giver dig varige men. Med TJMs ulykkesforsikring er du dækket hele døgnet rundt, uanset om ulykken sker i fritiden eller i arbejdstiden.