Skal jeg købe eller lease bil?
Det bliver mere og mere populært at privatlease bilen i stedet for at købe den. Overvejer du, hvad der bedst kan betale sig for dig? Vi har her samlet fordelene og ulemper ved at lease eller købe bil, så du kan få klarhed omkring dit valg.
Hvornår kan det betale sig at lease en bil? Og hvornår bør du købe?
Der er flere ting, som er afgørende for, om du skal købe en ny eller brugt bil, eller om du skal lease i stedet. Det afgørende for, hvad der kan svare sig for dig er kort sagt:
Din livssituation spiller også ind i dit valg af bil, da den fortæller noget om dit bil- og kørselsbehov.
Køber du en bil, ejer du den. Du bestemmer selv, hvor langt du kører i den, og du skal ikke være bekymret for store efterregninger ved tilbagelevering pga. overkørte kilometer, parkeringsbuler eller ødelagt interiør.
Der er næsten ingen begrænsninger i tilvalget af ekstraudstyr i modsætning til leasing. Dit behov til ekstraudstyr, bør derfor være med i dine overvejelser.
Hvis du har købt bilen, så bestemmer du også selv, hvor længe du vil beholde bilen og antallet af kilometer, du kører i den. Dermed får du en større frihed uden at skulle tænke på ekstraomkostninger. Hvis du gerne vil beholde bilen i over fire år, bør du overveje at købe bilen.
Derudover har du også større frihed i forhold til bilvalg/model, hvis du køber, da ikke alle biler/modeller kan leases.
Hvor mange penge du har til rådighed til at investere i bilen spiller også ind i valg af leasing eller køb af bilen.
Udbetalingen til at købe vil være højere end førstegangsydelsen til at lease, hvis man gerne vil have den gode rente. Det betyder, at man binder mere af sin kapital i bilen fra start, hvis man vælger at købe. Det vil i så fald give dig en lav månedlig ydelse. Der kan være mange tusinde kroner at spare ved at vælge den rigtige finansiering.
Når du køber en bil, kan du ikke vide, hvad bilen er værd, når du om nogle år vil sælge bilen igen. Det betyder, at du ikke kender værditabet på bilen, før bilen er solgt igen. Når bilen skal sælges, kan det være svært at vurdere, hvad handelsværdien er.
Ejer du selv bilen, står du også selv for service og vedligehold. Det vil ofte være inkluderet i en privatleasingaftale. Når du ejer bilen, kan du dog ofte tilkøbe en service- og reparationsaftale, som kan dække nogle uforudsete reparationer.
Hvis det er en fabriksny bil, der er købt i Danmark, er der to års reklamationsret og en nyvognsgaranti. Nyvognsgarantien er forskellig fra bilmærke til bilmærke.
Som oftest er førstegangsydelsen til at lease langt mindre end udbetalingen til at købe. Det kan være rart, hvis du ikke har økonomien til en stor udbetaling. Førstegangsydelsen får du ikke igen - den er en del af din samlede leasingydelse.
Det er ofte en lettere økonomisk beslutning at lease frem for at købe en bil. Efter 12 måneder kan du aflevere din leasingbil tilbage. Der er ingen lån der skal indfries. Det er finansieringsselskabet, som påtager sig salget og hæfter for eventuelt værditab på bilen, når du afleverer den.
Når du skal finde ud af om du skal lease eller købe bil, bør du overveje dit behov for hvor stabile dine månedlige omkostninger skal være. Med leasing har du en fast ydelse pr. måned, hvor leasingselskabet oftest står for service og garanti på bilen, i modsætning til køb.
Med privatleasing kender du som udgangspunkt dine udgifter i hele leasingperioden. Får bilen udefrakommende skader, skal du dog som udgangspunkt betale for disse efter endt leasing. Vi anbefaler altid vores kunder med leaset bil at købe en afleveringsforsikring. Læs mere om leasingforsikring her - eller:
Hvis man hyppigt skifter bil (hver 3. år eller oftere), er tabet større ved at købe bilen fremfor at lease. Det er det, fordi værditabet på en ny bil altid er størst i de 3 første år af dens levetid. Ønsker du at skifte bil hyppigt, kan det bedst betale sig for dig at lease. Beholder du din bil i længere tid (+ 3-4 år), er det en fordel at købe bilen.
Kilde: FDM
Når du leaser har du ikke samme frihed i forhold til bilvalg/model og ønsker til ekstraudstyr.
Når du leaser, skal du også vælge leasingkontrakt efter et bestemt antal kilometer, som du forventer at køre hvert år i bilen. Kører du flere kilometer end aftalt, afregnes de ekstra kilometer som overkørte kilometer, når leasingbilen leveres tilbage - og det kan godt blive dyrt. Omvendt kan du betale for meget i leasingydelse, hvis dit behov er mindre end det aftalte antal kilometer i kontrakten.
Når du privatleaser din bil, skal du efter endt leasingperiode tilbagelevere leasingbilen.
Du har måske hørt historier om privatleasere, som har stået tilbage med en særdeles dyr regning, efter de leverede deres leasingbil tilbage til selskabet. Som privatleaser kan man derfor være bekymret for at ende med en dyr efterregning, når leasingbilen skal afleveres, pga. overkørte kilometer, parkeringsbuler eller ødelagt interiør.
Denne bekymring kan dog hjælpes med en god leasingforsikring og ved at følge nogle gode råd.