Enkeltrejse
Rejseforsikring

Enkeltrejseforsikring - når du kun skal rejse én gang

Skal du rejse i længere tid, skal du kun rejse én gang - eller rejser I en gruppe? Så anbefaler vi en enkeltrejseforsikring. Du kan rejse op til 18 måneder, og I kan være 10 venner eller familiemedlemmer om samme forsikring.

Hvad er en enkeltrejseforsikring?

En enkeltrejseforsikring er en engangs rejseforsikring, der sikrer dig i tilfælde af uheld og ulykker på din rejse. Med en enkeltrejseforsikring køber du forsikring til præcis det antal dage, din rejse varer.

Hvad dækker en enkeltrejseforsikring? Den betaler, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din rejse og får brug for behandling eller hjemtransport.

Du kan roligt tage skiene på nakken og drage ud på løjperne eller dykke ned i det blå med iltflaskerne på nakken med en enkeltrejseforsikring.

Her er enkeltrejse en god idé

Enkeltrejseforsikringen kan være det rigtige, hvis du:

  • ofte rejser alene
  • ikke rejser så tit
  • skal på en længere rejse i op til 18 måneder - fx på ferie, studieophold, studieture og arbejdsrejser i udlandet
  • planlægger en fælles rejse med venner eller familiemedlemmer uden for din husstand og gerne vil købe en fælles forsikring.

Sådan virker en enkeltrejseforsikring

Du køber en forsikring til hver rejse. Den kan vare i op til 18 måneder og dække op til 10 personer.

Alene eller en gruppe op til 10 personer

Du kan både købe en enkeltrejseforsikring, hvis du rejser alene – men også, hvis I er 2-10 personer, der rejser sammen og gerne vil købe en forsikring sammen for en enkelt rejse.

Forlæng op til 18 måneder

Du kan forlænge din forsikrede rejseperiode helt op til 18 måneder.

Bestil tilbud

Betingelser (denne forsikring tilbyder vi igennem Tryg)

Oftest stillede spørgsmål

Kan det bedre betale sig at købe en årsrejseforsikring?

Hvordan skal jeg vælge mellem rejseforsikring og enkeltrejseforsikring? Mange spørger os, om det bedst kan betale sig at købe en rejseforsikring til enkeltrejse eller en årsrejseforsikring. Svaret kommer meget an på dine rejsebehov. Rejser du mere end 1 gang om året, er årsrejseforsikringen oftest den billigste og bedste løsning.

Mange vælger en enkeltrejseforsikring, når de skal bruge rejseforsikring 1 uge. Det kan fx være en uge på Kreta eller en uge på skiferie i alperne. Skal du rejse flere gange på året, kan det bedst betale sig at købe en rejseforsikring frem for en enkeltrejseforsikring.

En fordel ved at vælge en almindelig rejseforsikring er at du ved, at du altid er godt dækket på dine rejser - og blot kan tage kufferten under armen og tage afsted, når rejselysten melder sig. En årsrejseforsikring dækker dig på rejser på op til 60 dages varighed.

Hvis du vil være helt sikker på at vælge den mest optimale og prisvenlige dækning, kan du altid kontakte os herunder. Så regner vi ud, hvad der bedst kan betale sig for dig at vælge i forhold til dine specifikke behov.

Kontakt os

 

Får jeg rabat på rejseforsikring som studerende og ung?

Når du er ung eller studerende, kan du få rabat på din rejseforsikring hos TJM Forsikring. Er du under 30 år, får du hele 20% rabat på din rejseforsikring.

Ungdomsrabatten kommer dig særligt til gode, når du fx skal på studietur eller når du skal på en længere tur, fx til udlandet for at studere eller ud på en længere rejse med rygsækken.

Du får helt sikkert en skarp pris på din rejseforsikring, når du køber den hos os.

Læs mere om forsikring til unge

 

Hvad med afbestillingsforsikring?

Har du købt en enkeltrejseforsikring og ønsker du også dækning, hvis du bliver syg inden afrejse, skal du have afbestillingsforsikring. Her kan du altid kontakte os og høre mere.

Kontakt os

 

Årsrejse

Rejser du mere end én gang om året?

Leder du efter en årlig rejseforsikring? Så kan det være, vores årsrejseforsikring passer bedre til dine behov. Den dækker hele året. Alle i husstanden er dækket på alle rejser – også, når I rejser hver for sig. Læs mere om rejseforsikring til hele året.

Læs om årsrejseforsikring