Mor og barn

Har du fået et stenslag eller en glasskade?

Har du glasdækning i din bilforsikring, betaler vi reparationen af dit stenslag, uanset om det er i en forrude, siderude eller bagrude. Her kan du få info om alt vedrørende din forsikring, og stenslag og glasskader på din bil. Mangler du glasdækning på din bilforsikring? Køb glasdækning her.

Book tid til din reparation her

Hvad er en glasskade eller et stenslag?

En glasskade er, når der er kommet en revne i din bils rude. Det kan også være dine lygter, der er smadrede eller dit bakspejl, der er knust.

Glasskader er helt normale, og rykker ikke ved din status som elitebilist og din pris på bilforsikring stiger ikke, når du får repareret fx stenslag i bilens forrude. Vores dygtige værksteder og samarbejdspartnere er vant til at reparere både små og store skader på din bil.

Hvordan bliver skaden dækket?

Skal du have dækket stenslag og skader på din bils ruder og glas, skal du bruge din glasdækning.

Log ind på Min Side og tjek, hvilken dækning du har på din bilforsikring. Her kan du også se din selvrisiko.

Du kan på Min side også købe dækningen til din bilforsikring på ved at logge ind og vælge dækningen. Du kan derinde se, hvad det koster dig – inden du godkender.

På den måde får du hurtigst en pris og kan overveje, om dækningen kan betale sig for dig.

Selvrisiko på stenslag

I bund og grund dækker glasdækningen din selvrisiko på reparationer af stenslag i ruden, glas, spejle og lygteglas.

Skal hele ruden udskiftes, betaler du en fast selvrisiko - beløbet fremgår af din forsikringsaftale.

Hvis du ikke har glasdækning på din bilforsikring, skal du betale den selvrisiko, du har valgt. Hvis reparationen koster mindre end din selvrisiko, opkræver vi i stedet reparationsprisen.

Panorama- og soltage

Flere nye biler i dag har panorama- og soltag, og derfor har vi styrket vores nyeste bilforsikring (der har betingelsesnummer 22T3), så det nu også er dækket for glasskader. Dvs. at der er ingen selvrisiko ved udskiftning af sol- eller glaspanoramatag med glasdækningen.

Du kan på din forsikringsaftale se hvilke betingelser, der gælder for din forsikring.

Læs mere om vores nyeste bilforsikring her

Hvad skal jeg, som kunde i TJM Forsikring, gøre, hvis jeg har fået et stenslag?

I TJM Forsikring får du mere end bare reparationen. Vi samarbejder med CarGlass, når vi skal reparere din skade. Det er din garanti for en god service. Du har nemlig mulighed for at bestille en reparation, der hvor du er. Det betyder, at du fx kan bestille dem til at komme til din arbejdsplads, så du ikke skal bruge unødvendig tid på at finde et værksted. Det eneste du skal gøre, er:

  1. Dæk stenslaget med tape eller rudeplaster.
  2. Bestil tid hos Carglass. Husk at sig, du er kunde hos os.
  3. Carglass vil herefter tage sig af resten (oprette en skadesanmeldelse, tage kontakt til os, osv.).

Du behøver derfor ikke at anmelde skaden hos os først. Vi betaler selvfølgelig regningen og afregner direkte med Carglass efter reparationen. Når sagen er afsluttet, får du besked herom.

Få en nødrude

Hvis det er nødvendigt at få monteret en midlertidig nødrude og få støvsuget bilen for glasskår, kan du få gjort det hos Carglass uden tidsbestilling. Med en nødrude kan du bruge bilen med frit udsyn og normal hastighed.

Bestil tid hos Carglass

Hvis du ønsker at bruge dit eget værksted

Vil du hellere bruge dit eget værksted frem for Carglass, så er det ikke noget problem. Du skal bare følge samme procedure som, hvis du anmeldte skaden hos Carglass.

Sådan gør du:

  1. Kør på det værksted, du ønsker, og oplys at der er tale om en forsikringsskade.
  2. Herefter anmelder værkstedet automatisk skaden til os og vi dækker skaden direkte.

Skade

Har du en anden form for glasskade?

Har du en af følgende glasskader:

 

  • Campingsvognens ruder eller lygter
  • Motorcyklens eller knallertens/scooterens lygter
  • Trailerens lygter

 

Så skal du kontakte os på:

 

44 20 61 20