Få en ordentlig husforsikring
Hvis du har en husforsikring hos TJM, får du dækket de typiske skader på huset efter fx snetryk, tøbrud eller frostsprængte rør.
Efter en periode med sne og frost er det vigtigt at være opmærksom på potentielle risici for tøbrudsskader, når det bliver lunere i vejret og sneen smelter. Smeltevand kan føre til vand- og fugtskader - læs mere om, hvordan du bedst forbereder dig mod tøbrud, forebygger tøbrudsskader, og hvad du kan gøre, hvis uheldet er ude.
Efter en længere periode med minusgrader, kan der nemlig opstå tøbrud, når temperaturen igen kommer over frysepunktet. Definitionen på tøbrud er, når frostvejr møder mildere vejr, og store bunker sne eller is smelter. Der er ikke en fast grænse for, hvor meget sne skal smelte og hvor hurtigt det skal ske.
Måske har du skovlet alt sneen til side for at gøre det nemmere at komme til, men når sneen bliver til vand, er det en del sværere at fjerne. Den sne og is, der stadig ligger tilbage, gør at vandet ikke nødvendigvis løber i de afløb, som skal lede vandet væk fra vores huse.
Kombinationen af den forøgede vandmængde og den nedsatte afløbskapacitet kan give vandskader, som typisk vil opstå i kælderen på især lidt ældre huse.
Man kan hurtigt tage nogle skridt mod at sikre sit hjem mod vandskade, når sneen smelter. Herunder får du hjælp til, hvordan du kan forberede dig og hvad du kan gøre, hvis smeltevandet alligevel truer.