Når børnene flytter for sig selv, er der mange ting, man skal huske. Ikke mindst hvordan man er dækket, hvis uheldet skulle være ude. Det skal de selv huske, men du kan som forælder hjælpe. Her er svar på de mest almindelige spørgsmål.
Børn er dækket til de bliver 21 år
I TJM Forsikring er dine børn dækket af forældrenes indboforsikring, indtil de fylder 21 år. Det gælder, mens de bor hjemme, men det gælder også, hvis de flytter hjemmefra.
Forsikringen dækker, hvis:
- Den unge bor alene
- Er under 21 år
- Ikke har børn selv
Opfylder dit barn ikke disse krav, kan de købe en indboforsikring selv. Vi har flere muligheder til unge med TJM Ung, hvor de – hvis de er under 30 år – kan blive godt forsikret. Læs mere om TJM Ung her.
Tjekliste, inden du taler med os
Måske er du i gang med at tjekke forsikringer sammen med dit barn. I den forbindelse er der her et par gode råd, som I kan gøre for at skabe overblikket. I kan også ringe til os – se her, hvad I kan forberede jer på inden.
- Er den unge dækket ift. ulykker?
Dit barn har sandsynligvis egen ulykkesforsikring, men i dit navn. Denne forsikring fortsætter, selvom dit barn fylder 18 år, men den skal rykkes over i barnets eget navn.
- Låner du din bil ud til den unge?
Overvej at købe dækningen ”Ung bag rattet”, som fritager dig for at betale ekstra selvrisiko, hvis den unge skulle komme til at skade din bil. Dækningen gælder, hvis den unge låner bilen lejlighedsvist og ikke er fast bruger. Samtidigt optjener dit barn erfaring, som kan bruges, når den unge selv skal købe en billig bilforsikring.
Tilbud eller køb
Du kan som forælder sagtens bestille tilbud til dit barn igennem din forsikringstillidsmand. Men når aftalen skal indgås, er det meget vigtigt, at det er den unge selv, der ringer ind og bekræfter. Af hensyn til persondata og GDPR, kan vi ikke gå videre med kun et forælderaccept på nye aftaler. Også selvom det måske er dig, som forælder, der betaler forsikringerne.
Rejser – med og uden familien
Når dit barn rejser alene, skal han eller hun selvfølgelig have en rejseforsikring. Det gælder faktisk også, når han eller hun rejser sammen med jer. Husk at få orden i papirerne, så I kan invitere jeres store børn med på rejse. De skal have deres egen rejseforsikring.
Kontakt din forsikringstillidsmand, så opretter han eller hun en rejseforsikring til jeres store børn. På den måde er de dækket året rundt, skulle der opstå en spontan weekendtur over grænsen eller hvis de skal med jer på skiferie eller andre sjove oplevelser.
Vidste du, at børn kan blive kunder i TJM Forsikring?
Det er jo ikke alle, der kan blive kunde i TJM Forsikring. Men via dig kan dine børn faktisk komme med i det gode selskab.
De bliver oprettet som almindelige kunder – dvs. de får deres egne forsikringsaftaler og kan logge ind på deres egen profil.
Det, der er afgørende, er, at dine børn får deres egen forsikringstillidsmand tilknyttet. De får ikke automatisk din forsikringstillidsmand.
Bor du tæt på dine børn?
Hvis dine børn ikke flytter så langt væk, får de sandsynligvis din forsikringstillidsmand. På den måde kan du nemt ringe til din forsikringstillidsmand og sørge for at dine børn får den samme personlige rådgiver som dig selv.
Kan du ikke huske, hvem der er din forsikringstillidsmand, kan du ringe til kundeservice og få det oplyst. Du kan også selv finde det ved at udfylde dine informationer nederst på på denne side.
Er dine børn flyttet langt væk?
Hvis dine børn flytter længere væk, skal de være tilknyttet den forsikringstillidsmand, som bor i deres område.
Når de køber forsikringer i TJM Forsikring sker tildelingen automatisk. De kan enten ringe herind for at få at vide, hvem de skal kontakte, eller slå det op her.
TJM Ung – et tilbud til de unge under 30 år
Vi har samlet de mest basale dækninger til de unge, som forsikrer dem godt i hverdagen. Vælg mellem Basis, Udvidet og Super. Fælles for pakkerne er, at vi har samlet det vigtigste fra indbo- , rejse- og personforsikringerne.
Se TJM Ung