Sådan spotter du falske mails og sms'er
Fupmails og sms'er er konstant i omløb. Her får du tips til, hvordan du genkender dem – og hvad du gør, hvis du kommer til at åbne dem.
Hvad er 'Phishing'/'Smishing'?
'Phishing' og 'Smishing' kalder man det, når it-kriminelle forsøger at lokke cpr-nummer, kodeord, bankinformationer og andre personlige oplysninger ud af dig over e-mail (phising) og sms (smishing).
Sådan genkender du falske mails og sms'er
Vær forsigtig med at åbne mails, du får uopfordret, fra personer du ikke kender, eller fra mistænkelige mailadresser. Bliver du i en sms bedt om at give fx dine bankoplysninger eller cpr-nummer via et link, er det sandsynligvis fup.
Selvom e-mailen/sms'en virker overbevisende, er det vigtigt at være skeptisk, da de kriminelle bliver stadig bedre til lave dem troværdige.
Rigtige virksomheder eller myndigheder anmoder aldrig
Ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om dine betalingskortoplysninger, dit MitID eller andre log-in-informationer via e-mail eller sms. Du skal derfor undlade at svare.
7 tegn på en falsk e-mail eller sms:
- Afsenderen kræver, at du sender dine personlige oplysninger
- Der er sprog- og stavefejl
- Der er mistænkelige eller direkte links
- Afsenderen insisterer på, at du skal handle med det samme
- Afsenderadressen på mailen ser underlig ud
- E-mailen/sms’en er fra en virksomhed, du ikke har en relation til
- E-mailen har ikke en autosignatur eller anden information om, hvordan du kan komme i kontakt med afsender.
Klik aldrig på links i falske mails eller sms'er
Har du åbnet en mail eller sms, som ser mistænkelig ud, så klik aldrig på links eller vedhæftede dokumenter. Gå i stedet direkte til afsenderens domæne – det kan du gøre ved at søge efter det eller indtaste det direkte i adresselinjen i din browser. Slet mailen eller sms'en, så du ikke kommer til at klikke på linket ved et uheld.
På Tjekpånettet.dk kan du teste, om et mistænkeligt link er reelt eller ej. Her kan du indsætte det link, du er i tvivl om. Selvom resultatet ikke er perfekt, er det en rigtig god indikator.
Forbrugerrådet Tænk har lavet en grundig guide til, hvordan du skal håndtere fup-sms'er
Gratis app beskytter dig mod it-trusler
’Mit digitale selvforsvar’ er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret om digitale trusler. Appen er udviklet af Forbrugerrådet Tænk i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.
Hent appen til din telefon
Hvis din mail er blevet hacket
Får du pludselig spammails i store mængder, er nogle mails forsvundet, eller får venner og bekendte mærkelige mails fra dig, kan det være tegn på, at din mail er blevet hacket.
- Skift kodeord til din mail – og til alle de platforme, hvor du bruger samme kodeord, fx Facebook, Netflix osv. Opret forskellige kodeord til alle dine platforme.
Se Forbrugerrådet Tænks råd til stærke kodeord - Skan computeren med et opdateret virusprogram.
- Hold øje i tiden efter et hackerangreb. Hackeren kan have hentet oplysninger om din netbank, cpr-nummer og andre personlige data. Så vær ekstra opmærksom på fx din bankkonto.
Se Forbrugerrådet Tænks råd til, hvad du gør, hvis din mail bliver hacket
Tjek selv – har din mailadresse været brugt på en hacket hjemmeside?
På hjemmesiden haveibeenpwned.com kan du tjekke, om din mailadresse har været brugt på en hjemmeside, som på et tidspunkt har været hacket, og hvor brugeroplysningerne er blevet lækket på internettet. Læs mere
Har din mailadresse været brugt på en hacket hjemmeside, skal du med det samme skifte password alle de steder, du bruger den mailadresse og har brugt samme password.
Andre gode råd
Råd til IT-sikkerhed
Læs her, hvad du kan gøre for at beskytte dig mod hacking og anden cyberkriminalitet.
Gode råd til Black Friday
Her kan du læse vores gode råd til, hvad du skal være opmærksom på inden og under Black Friday.
Få hjælp fra Tryg ID
Med en indboforsikring i TJM har du adgang til kundefordelen Tryg ID. Det betyder, at du uden beregning kan få hjælp til at håndtere misbrug af din identitet.