I TJM Forsikring består en tandforsikring af forskellige tilvalg til din personforsikring. Med en personforsikring får du dækket alt det, du kender fra en klassisk ulykkesforsikring, men med mulighed for at få tænder og sundhed med i pakken.
Hvordan fungerer tandforsikringen?
Du vil opleve tandforsikringen som en hjælp i din hverdag. Dit tandlægebesøg er ikke dækket, men opdager tandlægen noget, der skal laves, kan du få tilskud til regningen. Et evt. tilskud fra Danmark tilfalder os.
Hvis du vælger alle 3 dækninger i tandforsikringen, får du både hjælp til tandskader efter ulykker, tyggeskader og tilskud til tandlægebesøgene.
Dækninger i tandforsikringen
En tandforsikring er et samlet navn for 3 dækninger. De dækninger, kan du vælge til i din personforsikring - og dermed gøre din forsikring endnu bedre.
- Tandskade ved ulykkestilfælde
- Tyggeskade
- Tandbehandling.
Tandskade efter ulykker
Hvis du snubler og slår dine tænder, eller falder på cyklen og skader dine tænder, er der hjælp at hente med dækningen: Tandskade efter ulykker.
Forsikringen dækker nødvendige udgifter til tandbehandlingen, og hjælper dig på den måde økonomisk til at komme videre efter uheldet. Vælg Tandskade efter ulykke som en dækning på din personforsikring.
Tyggeskader dækker knækkede tænder
Hvis du kommer til at knække en tand eller skade dine tænder, mens du spiser, er der også hjælp at hente i din forsikring.
Med tyggeskadedækningen hjælper vi med op til halvdelen af udgifterne til din behandling, hvis du kommer til at skade dine tænder i en tyggeskade. Du skal derfor vælge tyggeskade som dækning til din personforsikring, hvis du ønsker økonomisk hjælp til fremtidige tyggeskader.
Tandbehandling ved almindelige tandlægebesøg
Når du har købt en tandbehandlingsdækning, dækker vi udgifterne med op til 20.000 kr. pr. år. Du betaler selv de første 500 kr. pr. behandlingsforløb. Der er en karensperiode på 2 måneder. Det vil sige, at allerede kendte behandlinger og tandproblemer ikke bliver dækket på din tandbehandlingsforsikring.
Vi hjælper dig med udgifter på:
- Tænder
- Tandkød
- Kæbeknogler.
Hvordan får jeg en tandforsikring?
Vi hjælper dig med at blive forsikret. Du kan tale med din lokale forsikringstillidsmand om at købe en tandforsikring, eller du kan bestille et tilbud online. Find din forsikringstillidsmand herunder.