10 gode råd til børnesikring af hjemmet
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at børnesikre hjemmet. Her kan du læse vores gode råd til børnesikring af hjemmet, så din guldklump trygt kan lege, udforske og lære i hjemmet, mens du kan have ro i maven.
Har du styr på børneforsikringen?
Sådan børnesikrer du dit hjem
Der sker desværre en del uheld med børn i hjemmet, og flere statistikker peger på, at de fleste uheld faktisk sker i hjemmet. Små børn er naturligt nysgerrige og vil gerne udforske verden. Herunder kan du læse flere tips til, hvordan du som forælder kan forebygge ulykker og øge barnets sikkerhed i hjemmet.
1. Pas på ved puslebordet, højstolen og barnevognen
Lad aldrig barnet ligge på puslebordet uden opsyn, når du skifter ble. Hvis du er nødt til at vende dig væk for at samle noget op, så læg en hånd på barnets mave, så du hele tiden kan mærket barnet. Når du indretter puslebordet, er det derfor en god idé at have alt inden for rækkevidde.
Sørg også for at spænde barnet fast med en sele i højstolen og barnevognen. Med denne børnesikring slipper du for, at de fx rejser sig op eller vælter ud.
2. Gør trapperne børnesikre
Hvis I har trapper i hjemmet, bør I sætte sikkerhedsgitter op foroven og forneden.
Lær dog også børnene, hvordan de færdes sikkert på trappen.
3. Gennemgå hjemmets hjørner
Sørg for at børnesikre møbler, fx så skarpe bordkanter iføres hjørnebeskyttere - så de kan dæmpe et sammenstød.
Med hjørnebeskyttere – eller kommoder med afrundede hjørner – og dørstoppere kan dit barn lege løs, uden at du behøver at bekymre dig om slemme fald og klemte fingre.
4. Husk børnesikring af vinduerne og låger
Bor du højt oppe? Husk at børnesikre vinduer og altandøre ved hjælp af sikkerhedsanordninger.
Med sikkerhedslåse på vinduer, låger og skuffer eller ved at gemme ting væk i øverste skabslåger kan du holde barnet væk fra farlige produkter eller situationer.
5. Fastgør møblerne i hjemmet
Fastmontér dine kommoder, reoler og skabe til væggen, så du undgår, at møbler vælter, når skuffer åbnes eller dit barn udforsker hjemmet.
6. Gem skarpe genstande væk
Flyt knive og andre skarpe køkkenredskaber et sted hen, hvor barnet ikke kan nå dem, eller montér en børnesikring, så skuffer og skabe ikke kan åbnes ved at man trækker i dem.
7. Hold kemikalier og medicin uden for rækkevidde
Opbevar giftige stoffer som bl.a. rengøringsmidler, vaskemiddel og medicin i skabe, som barnet ikke kan nå. Stil også hovedpinepiller, vitaminer og lignende på steder, hvor barnet ikke kan nå dem.
8. Pas på stikkontakter, ledninger og løse snore
Sikrer du alle stikkontakter med kontaktsikringer, kan dit barn ikke stikke ting derind og få stød.
Gemmer du ledninger væk med kabelskjulere, snubler hverken du eller dit barn over løse ledninger, som kan forårsage slemme fald, stød eller møbler, der vælter.
Sørg for, at snore til gardiner og persienner er bundet op og uden for barnets rækkevidde - så minimerer du kvælningsfaren.
9. Beskyt børnene mod ild og varme
Sørg for at holde varme ting væk fra børnene, fx kaffekander, kedler og gryder, og drik ikke varme drikke, når du har børn på skødet. Hav heller ikke varm kaffe eller te stående uden opsyn på et bord, som barnet kan nå. På den måde kan du undgå at give barnet brandskader.
Det er også en god idé at aktivere ovnens børnesikring og komfurets komfursikring.
Sæt gitter op omkring pejs eller brændeovn, hvis du har sådan en i dit hjem.
10. Husk børnesikring i badeværelset
Hav et skridsikkert underlag i badekarret og en skridsikker måtte på badeværelsesgulvet, så I undgår faldulykker. Efterlad aldrig barnet alene med vand.
Husk altid at slå toiletlåget ned og at lukke døren til badeværelset, så barnet ikke forvilder sig derind uden opsyn.
Kilde: Libero.dk
Fakta:
- Hvert døgn kommer ca. 100 børn i Danmark mellem 0-6 år til skade og må på skadestuen på grund af ulykker, som sker i og omkring hjemmet.
- Ca. halvdelen af alle børn, som kommer ud for en cykelulykke, bruger ikke cykelhjelm.
- Hvert år kommer ca. 7.000 børn på skadestuen, fordi de er kommet til skade på trampolinen.
Kilde: Børneulykkesfonden
Tryghed for hele familien med en børneforsikring
Pas godt på dit barn med en børneforsikring og skab tryghed for familien. Børneforsikringen hjælper, hvis uheldet alligevel er ude.
Med en børneforsikring kan du få hjælp, hvis dit barn bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Udover, at den giver mulighed for hospitalskompensation, dækker børneforsikringen blandt andet, hvis dit barn får varige fysiske eller psykiske mén efter en ulykke.
Med børneforsikringens Super-pakke kan du på én gang sikre dit barn hele vejen rundt med ulykkes-, sygdoms- og sundhedsforsikring.
Du har også mulighed for at tilvælge dækninger som Strakserstatning, Tyggeskade og Udvidet hjælp, som kan give jer ekstra tryghed i hverdagen.
Børneforsikringen dækker fx også kiropraktor, fysioterapeut, psykolog eller anden behandler efter en ulykke.