TJM Forsikring bygger på et stærkt og tæt fællesskab mellem faglige organisationer, der ønsker at tilbyde medlemmer og deres familier attraktive forsikringer.
Vi samarbejder med Tryg, Danmarks største forsikringsselskab. Det solide bagland betyder økonomisk sikkerhed og udvikling af de mest moderne og fleksible forsikringer.
Lukket kundekreds betyder fordele for dig
Den lukkede kundekreds betyder lave omkostninger til salg og administration. Derfor kan vi koncentrere kræfterne om høj service, hurtig skadebehandling og attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser.
Grundig rådgivning sikrer, at du er dækket efter dine behov
Vi lægger stor vægt på, at dine forsikringer dækker dine behov netop dér, hvor du er i livet.
Derfor har du din egen lokale forsikringstillidsmand, som du altid kan spørge til råds, og som kan hjælpe med at justere dine dækninger i takt med, at dine behov ændrer sig, fx hvis du køber hus eller bil, får børn eller går på pension. Forsikringstillidsmanden er din garant for, at du hverken er over- eller underforsikret.