Gravid mor med søn
Mit TJM

Hvilke forsikringer bør du have, når du får børn?

Når du får børn, er der mange ting at forholde sig til og have styr på - og det er vigtigt at have forsikringerne i orden, hvis noget går galt. Her kan du læse vores gode råd til, hvilke forsikringer familien bør have, når I får børn, og hvordan du sikrer dine børn og familie bedst muligt.

Hvad betyder en ny baby for mine forsikringer?

Uanset om det er jeres første eller fjerde barn, er der i forhold til forsikringer altid et par ting, du skal overveje.

Mange forældre tror, at deres børn er ulykkesforsikret gennem indboforsikringen, eller at skolen/daginstitutionen har en forsikring, der dækker, hvis deres barn kommer til skade i deres varetægt - men det har de ikke. Derfor er især to forsikringer vigtige at have, når I skal være forældre:

  • Børneforsikring (så dit barn er dækket ved sygdom og ulykker)
  • Indboforsikring (så barnets ansvar er dækket)

Hvis dit barn kommer ud for en ulykke eller bliver syg

Der findes ingen lovpligtige forsikringer til børn, men vi anbefaler, at du køber en børneforsikring til dit barn - så dit barn er dækket ved ulykker og sygdom.

Hos os kan du roligt købe en børneforsikring til dit barn allerede, når han eller hun er helt spæd. Forsikring af baby er gratis i barnets første leveår, med Barn Basis.

Børneforsikringen dækker dit barn døgnet rundt, indtil det fylder 18 år, hvor det overgår til vores Personforsikring.

Dit barn er ikke automatisk dækket af din ulykkesforsikring. Indboforsikringen dækker heller ikke, hvis dit barn selv kommer til skade - her skal du bruge børneforsikringen.

Få en god ulykkesforsikring til din baby hos os. Skynd dig at få dit barn dækket og beregn din pris i dag.

Få en børneforsikring her

Skolen/daginstitutionen dækker ikke dit barn

Tidligere dækkede kommunernes forsikring børn, når de var i skole eller i dagsinstitution. Sådan er det ikke længere. Forældre skal selv sørge for at købe en børneforsikring, hvis I vil være sikre på at få erstatning.

En børneforsikring dækker dit barn hele døgnet - også i daginstitutionen eller skolen.

Mor og datter

Gratis adgang til lægehotline

Når du har personforsikring med Sundhed hos os, får du gratis adgang til Tryg Lægehotline. En mulighed for videokonsultationer med en dansk læge – lige når du har brug for det.

Sådan virker det

Hvis du eller dit barn forvolder skade

Dit barn kan ved uheld komme til at skade andre personer eller deres ting. Blandt andet derfor er det vigtigt, at I som børnefamilie har en indboforsikring. En indboforsikring indeholder nemlig ud over en dækning af dine ting/ejendele, også en ansvarsforsikring.

Forsikringen dækker alle i husstanden - også børn. Ansvarsforsikringen dækker fx, hvis dit barn ødelægger sin vens dyre legetøj, eller hvis dit barn ved et uheld cykler ind i og skader en anden person.

Læs mere om indboforsikring her

Hvor længe er børn dækket af din indboforsikring?

Hvis du har børn, der bor hjemme, er deres ting og deres erstatningsansvar dækket af din indboforsikring. Det gælder også delebørn, uanset hvor de har fast adresse.

Børn, som er flyttet hjemmefra, er dækket af din forsikring, indtil de fylder 21 år. Vi dækker dog ikke, hvis de bor sammen med en kæreste, har børn eller har roommates - her skal de være dækket af deres egen indboforsikring.

Du kan læse mere om, hvem indboforsikringen dækker i betingelserne.

Beregn pris på indboforsikring

Hvis du mister dit arbejde eller bliver uarbejdsdygtig pga. invaliditet

Når du får barn er det vigtigt, at du kan forsørge dit barn, også selvom du fx bliver invalid eller selvom du mister dit arbejde. Derfor er det en god idé at have en Personforsikring, så du får en erstatning, hvis du får varige mén på grund af en ulykke eller bliver invalid, så du er ude af stand til at varetage et arbejde.

Læs mere om Personforsikring her

Du bør også melde dig ind i en a-kasse, så du kan få arbejdsløshedsdagpenge, hvis du mister dit arbejde.

Læs om medlemskab af en A-kasse på borger.dk

Skal vi hjælpe dig med dit nye forsikringsbehov?

Når familien udvider sig, kan det være en god idé at få et forsikringstjek. Har du brug for rådgivning og hjælp til forsikringer, kan du nemt bestille et forsikringstjek hos en af vores forsikringsrådgivere, som vil guide dig igennem dit behov for forsikringer og dækninger.

Bestil et forsikringstjek

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke forsikringer skal jeg have til mit barn?

Der findes ingen lovpligtige forsikringer til børn. Men det er en god ide at forsikre dit barn mod ulykker og sygdom. Hos os kan du købe en børneforsikring til dit barn - den dækker hele døgnet rundt.

Er børn automatisk dækket af forældrenes ulykkesforsikring?

Børn er ikke automatisk en del af din ulykkesforsikring som forælder, men skal have deres egen forsikring for at være dækket. En ulykkesforsikring er altid personlig, og du skal selv oprette ulykkesforsikring til dine børn, når familien vokser – hos os hedder det en børneforsikring.

Vi forsikrer dit barn i barnets første leveår helt gratis med Barn Basis.

Du kan læse mere om dækningerne her - eller du kan bestille et forsikringstjek, så sørger vi for, at du og dit barn er rigtigt dækket.

Bestil forsikringstjek

Hvad dækker en børneulykkesforsikring?

En børneulykkesforsikring dækker, hvis dit barn får et varigt mén på mindst 5 % efter en ulykke. Den kan også dække udgifter til behandling af en tandskade og/eller til fx fysioterapi efter en ulykke.

Du har mulighed for at udvide din børneulykkesforsikring med en række dækninger. Det kan fx være strakserstatning ved knoglebrud.

Læs mere om børneforsikringen her

Se, hvad vores kunder siger