Hvad dækker en indboforsikring?
- Indboforsikringen dækker det, der er vigtigst for dig. Den dækker dine ting og dit ansvar både i og udenfor hjemmet, også hvis der sker hærværk eller brand. Vi dækker også dit erstatningsansvar i tilfælde af, at du skader andre eller deres ting og hjælper med udgiften til en advokat, hvis du havner i en uenighed.
- Ligeledes er du dækket, hvis du på grund af en skade, ikke kan bo i dit hus eller din lejlighed.
Dækker en indboforsikring skader på elektronisk udstyr som fx mobil, pc og tablet?
- Elektronikforsikring er et tilvalg til din Indboforsikring. Hvis du har tilvalgt dækningen ’Elektronikskade’ til din indboforsikring, er du dækket for pludselige skader på dit elektroniske udstyr. Det kan fx være, hvis du har tabt din telefon eller væltet et glas vand i din bærbare computer.
- Vil du vide mere om elektronikforsikring, kan du læse mere her.
Dækker forsikringen indbrud?
- En indbrudsforsikring er en del af din indboforsikring. Er du udsat for et indbrud, og tyven stjæler fx din computer, møbel eller dine smykker, er det din indboforsikring, der erstatter disse ting.
Kan jeg købe indboforsikringen, selvom jeg endnu ikke er kunde i TJM Forsikring?
- Er du medlem af en af de faglige organisationer, vi samarbejder med, eller er du barn af et medlem, kan du få en god og billig indboforsikring i TJM Forsikring.
Du kan læse mere om, hvem der kan blive kunder i TJM Forsikring, her.
Hvad koster en indboforsikring?
- Prisen afhænger af flere faktorer, fx din adresse og hvor dyre ejendele du har. Den afhænger også af, hvor godt dækket du ønsker at være. Du kan vælge mellem vores Basis, Udvidet og Super pakke.
Alle pakkerne kan variere i pris. Så hvis du ønsker en forsikring, der kun dække det basale, bliver den billigere, end hvis den skal dække mod så meget som muligt.
Du har altid mulighed for at tilvælge og fjerne dækninger på Min side.
Med Indbo Udvidet kan du vælge en alarm- eller cykelfordel, og med Indbo Super får du begge dele med i pakken.
Hvilke tilvalg kan jeg vælge til min indboforsikring?
- Uanset, hvilken en af vores forsikringspakker du vælger, kan du altid tilvælge Udlejningsdækning, Bagageskade eller Udvidet cykeldækning.
Vores Udlejningsdækning dækker tyveri, hærværk og pludselige skader på dine ting, mens din bolig er udlejet fx på Airbnb.
Bagageskader sikrer dine ting er dækket, hvis de bliver ødelagt eller stjålet på rejsen eller under flytransport, fx hvis din taske bliver stjålet eller din kuffert bliver ødelagt.
Med Udvidet Cykeldækning kan du vælge mellem to forskellige dækninger. Du kan vælge en reparationsdæking, hvor reparationer af ødelagte cykeldele er dækket eller en ny-delsdækning, hvor vi dækker nye dele til din cykel, uanset om en reparation er mulig eller ej.
Hvordan påvirker min boligsituation mine forsikringer?
- Du behøver ikke købe ny indboforsikring, når du flytter, da din indboforsikring følger din folkeregisteradresse - dog kan flytningen påvirke din pris. Derfor kan det være en god ide at kontakte os.
Er cykeltyveri dækket på indboforsikringen?
- Din cykel er dækket ved tyveri og hærværk med op til 6.000 pr. cykel. Så kan du føle dig ekstra sikker på farten. Med Indbo Udvidet kan du vælge en alarm- eller cykelfordel, og med Indbo Super får du begge dele med i pakken.
Du kan selv bestemme summen på din cykelforsikring, så den passer til dine behov. Du har også mulighed for at vælge en Udvidet cykeldækning, så er skader på din cykel også dækket fx hvis du falder på cyklen, og den går i stykker. Vi dækker også dit tøj, hvis der sker skader ved fx banekørsel eller konkurrencer.